Lyt – Så føler jeg mig elsket

Fra vi bliver undfanget, har vi et behov for at blive elsket, det er et lige så basalt og livsnødvendigt, som at vi får føde. Der er mange undersøgelser og evidens for dette, hvilket du kan læse mere om i en stribe af litteratur omkring barnets udvikling.

Når vi bliver forældre får vi ansvar for et andet menneske, og de fleste gør alt det bedste de overhovedet kan og har lært for at være gode forældre. Nogle gange går det godt, andre gange går det mindre godt.
Begrebet afstemning handler om, hvordan vi som forældre (omsorgspersoner mm) indgår kontakt med vores barn. Hvordan aflæser vi barnets behov, og hvordan interagerer vi med barnet i forhold til barnets bedste. Kan vi indgå i et flow med vores barn, der gør at barnet føler sig forstået – altså aflæst på en tilsvarende måde i forhold til, hvad barnet udtrykke.

For at kunne dette, må vi som forældre, have evnen til at sætte os selv til side, sætte egne behov til side – i hvert fald for en stund. Dermed kan vi være der for vores barn og lytte efter med vores øjne, øre og krop, hvad vores barn har brug for lige nu.

”Den der virkelig er blevet lyttet til, ved at det er en speciel oplevelse…. Det er ikke det samme som at høre. Vi kan høre lyde og høre hvad andre siger, men det betyder ikke at vi lytter. I lytning høre vi mere end det verbale budskab. Vi lytter bag ordene. Desuden er det at lytte uforenelig med en forudindtaget holdning: AT lytte er ikke at høre egne fordomme i betydningen på forhånd afgjorte opfattelse af den anden…..”*

Jeg kunne skrive meget mere om forældre og barn kontakt, afstemning, tilknytning med mere. Det er et stort og spændende emne. Hvis du vil læse mere om det så kan jeg blandt andet anbefale Tor Wenneberg Vi er vores relationer.

Når vi indgår i et parforhold, er der nogle af de samme mekanismer der sættes i spil, som i vores samspil med vores forældre som spædbørn, små børn og lidt større børn. Nogle af de mønstre og tillærte overlevelses mekanismer vil sættes i gang og nogle gange endda blive meget tydelige i samspil med vores partner.

Hvad har vi brug for der?
Ligesom det helt lille barn har vi brug for omsorg og kærlighed. Vores overlevesesmekanismer og forsvar er kommet ud af behov, som ikke er blevet opfyldt, og vi har prøvet at tilpasse os for at få de manglende behov opfyldt. Denne tilpasning bliver senere i vores liv ofte en forhindring i at få det vi har behov for – paradoksalt nok.
Så hvad kan vi blandt andet gøre, når vi i et parforhold møder disse overlevelsesmekanismer hos hinanden, som hinandens partnere?

Selvom vi er voksne og på mange måder kan tage vare på os selv, har vi alligevel brug for – det sted som på mange måder er helt sårbart, lille og higer efter anerkendelse – at blive lyttet til – ubetinget. Med det mener jeg, at vi kan gøre en stor forskel for vores partner ved at lytte på samme måde, som vi prøver at lytte til vores barn på.
Dette kan være en helende proces, som gør at vi mindre har brug for vores overlevelsesmekanismer og på den måde kan have en bedre nærhed og en kontakt uden en masse indblanding fra vores fortid. Vi erfarer at vi faktisk kan blive mødt på vores grundlæggende behov for at blive lyttet til, og det vil få vores nervesystem til at slappe mindre af og gå mindre ind i overlevelse.

Vi kan sætte vores eget lidt til side for en stund (vores egne overlevelse og forsvar) vel vidende om, at det er der og også skal tages af, men at vi lige nu er der for væres partner og prøver at lytte med vores øjne, øre, krop og hjerte og forstå vores partner – også bag om ordrerne.

Nogle gange gør vi, og siger vi det modsatte af, hvad vi egentlig har brug for. Gå med dig, kan betyde jeg er bange for at miste dig. Du er så tarvelig kan betyde, jeg ønsker, du er der mere for mig osv.
Den anden side af dette er selvfølgelig, hvordan vi så udtrykker os overfor vores partner, så vores partner har større rum og mulighed for at lytte? Det er lige så vigtigt og det kommer der helt sikkert også en blog om.
Har du spørgsmål og kommentarer er de velkomne 🙂

*Relationer Anne-Lise Løvlie Schibbye universitetsforlaget 2002