Vores krop kan hjælpe os, til det liv vi ønsker

Det er altid virkelig dejligt for mig som psykoterapeut og parterapeut når mine klienter oplever en forløsning, bliver mere bevidste, oplever sig selv på en ny måde, men noget som bliver ved med at være helt fantastisk er, når klienter med fysiske skavanker – store som små – oplever at de via psykoterapien enten helt kan slippe for smerter og spænding, eller får en meget større fornemmelse omkring deres krop. Mange, faktisk de fleste jeg arbejder med, får en tydelighed omkring deres krop, hvad de mærker og registrer, hvordan de trækker deres vejr, eller hvordan de går og står på deres ben og fødder.

Unægtelig bliver jeg mindet om, hvordan vores fantastiske krop hænger fuldstændig sammen med vores fantastiske psyke, og hvordan vi kan bruge den viden og den oplevelse til at få det så meget bedre med os selv, så vi kan leve et liv med mere energi og med en større bevidsthed omkring os selv og vores relationer

For mange er det at trække vejret i sig selv en udfordring eller noget de slet ikke er bevidste omkring og kroppen kan være en fantastisk vej ind til vores indre, vores følelsesliv – og hvis de er der, vores traumer. Vi kan altså via kropslig opmærksomhed komme ind og begynde at hele op på nogle af de traumer, der sætter sig i kroppen, som spændinger, smerte, migræne, tinitus med mere. Nogle gange kræver det kropslige øvelser, andre gange kræver det at nogle af kroppens intentioner og følelser får lov til at være der i kontakt med en kropslig psykoterapeut.

Jeg har oplevet klienter der har gået til yoga, akupunktur og andre behandlere (ikke at det ikke er en god ting – har selv gjort brug af zoneterapi og kraniosekral med dyb tilfredshed) for deres smerte, men at smerterne først forløses rigtig/ordentligt når de får den psykiske og følelsesmæssige dimension med ind over deres fysiske ubehag, hvad det end må være.

Traumer sætter sig altså i kroppen og kroppen har en helt anden bevidsthed end vores tanker – kroppen husker på sin egen måde og vil give os signaler til at få hjælp. For lige at gøre det klart er der små og store traumer, der er små og store svigt og de små sætter sig også, især når de bliver til i vores sårbare aldre, der hvor vi er fuldstændig afhængige af hvordan de andre – vores mor og far, vores primær omsorgsperson – møder os og interagere med os.

Det kunne jeg skrive meget mere om, det handler om tilknytning, men her vil jeg blot understrege vigtigheden af vores krops signaler, vigtigheden i, at vi lytter til kroppen og tager den alvorligt. Den fantastiske mulighed vi har for at få mere livskvalitet ved at arbejde psykoterapeutisk med os selv, hvor kroppen også bliver en del af terapien.

Har du spørgsmål til mine ord, er du velkommen 🙂