OM LEA

”Afbalanceringen af den emotionelle energi, er så tæt sammenkædet med en afbalancering af åndedrættet, at jeg betragter arbejdet med den ene, som uadskillelig fra arbejdet med den anden”

(Boadella, 1987 s.78).

Noget af det, jeg altid har været optaget af, er relationer. Den første erfaring med relationerne til vores forældre og relationerne i den tætte familie, som bliver en form for baggrund af erfaringer i at være i relationer ude i verden i venner, romantiske relationer, kollegaer og egne børn. 

Den måde vi er blevet mødt på, bliver til et spejl inden i os selv i forhold til, hvordan jeg relatere mig til mig selv, og hvordan jeg relaterer mig ud i verden. Udviklingen i mennesket foregår i relation og i bevægelsen mellem kontakten til mig selv og kontakten til verden. Det er også her vi bliver påvirket og bliver til de mennesker, vi er på godt og ondt. 

Mit andet afsæt i psykoterapien er kroppen, og hvordan de påvirkninger, vi har været i, sætter sig i os kropsligt og dermed følelsesmæssigt. Det kan være som over – og underspændinger, hvor blandt andet vejrtrækningen kan påvirkes og den kropslige fornemmelse af os selv i behov og grænser og de sansninger vi oplever både indefra og udefra.

”Afbalanceringen er den emotionelle energi er så tæt sammenkædet med en afbalancering af åndedrættet, at jeg betragter arbejdet med den ene som uadskillelig fra arbejdet med den anden” (Boadella, 1987 s.78).

Jeg er født i 1978 og har tre børn, en udeboende voksen, en teenager og en 8-årig og er gift med Christian. 

Jeg er et meget nysgerrigt og videbegærligt menneske, som er optaget af fordybelse ind ad til, i det relationelle og i fællesskabet. Derfor er jeg også på en lang rejse, hvor fagligt fordybelse og videreuddannelse er en del af mit virke. 

Jeg har siden 2011 haft klienter i forløb og har siden 2014 haft min egen praksis. Jeg har været underviser på et psykoterapeutisk institut og uddannet psykoterapeuter, og har lavet workshops løbende om parforhold og relationer. 

Jeg har en 4-årig organisk psykoterapeut uddannelse, som har lagt grundlag for min psykoterapeutiske praksis. Der er jeg funderet i gestaltterapien (med et nutidigt blik), den eksistentielle psykoterapi (Yalom) og det kropspsykoterapeutiske (Lowen, Boadelle mfl.). Krop, tanker og følelser (emotioner) er lige dele at være menneske.

Derudover er jeg uddannet chok traume relations terapeut fra skolen for psykosomatik ved Ulla Rung Weeke.

Indenfor det parterapeutiske blev jeg certificeret i imago relations terapi i 2014 og er sidenhen blevet supervisor og advanced imagoterapeut.

I 2022 tog jeg emotions fokuseret parterapi (extenship og cores skills 1,2,3 og 4). I øjeblikket er jeg på et masterclass forløb i EFCT hos Jette Simon og Lone Algot.

Jeg er i løbende supervision både individuelt og i gruppe.

Derudover er jeg uddannet advanced fascial flow guide fra Den levende krop ved Jeanne Jensen og er i kontinuerlig udvikling i den bevægelsesform og i det hele taget i kroppens mange historier og signaler. 

Ud over de terapeutiske uddannelser er jeg uddannet folkeskolelær og uddannet cand. Pæd. Fra Århus universitet. I mine tidlige ungdomsår var jeg danser og tog en performance uddannelse fra cantabile 2, hvor bevægelse og udtryk var i fokus. 

UDDANNELSER
&
KURSER

UDDANNELSER

KURSER