PARTERAPI
”Emotioner er musikken i dansen i voksnes intimitet. Når vi ændrer musikken, ændre vi dansen”
(Johnson, 2004)
Parterapi er for jer, der vil arbejde med jeres parforholds udfordringer via en større bevidsthed om egne mønstre og dynamikker i jer selv hver sær og imellem jer i relationen. Parterapi er en vej, hvor vi gennem større forståelse af det mønster, der bliver aktiveret mellem jer og dermed bevidstgørelse, kan skabe en dybere kontakt i jeres relation. Det vil for mange betyde, at konflikter og uenigheder vil kunne rummes på en ny og mindre reaktiv måde. Ligeledes får I erfaringer i at være i det, der er udfordret på en mere kontaktfuld og empatisk måde.
De dynamikker og mønstre vi har med os er ofte påvirkninger fra vores tidligste kærlighedsrelationer med vores forældre, hvilket vi også besøger i parterapien.
Par kommer i parterapi af mange årsager. Det kan for eksempel være I har mange skænderier, oplever uenigheder, har udfordringer i jeres intime liv, oplevelser af svigt i forskellige grader og meget andet.
Metodisk arbejder jeg med imago relations terapi og emotionsfokuseret parterapi. Det er forskelligt fra par til par, hvor mange sessioner det kræver I skal dog regne med minimum 10 sessioner for at ændre et fastgroet mønster.
”Romantisk kærlighed er på et niveau resultatet af forventet behovstilfredsstillelse. På et dybere niveau er det en forbigående oplevelse af oprindelig helhed og forbindelse til helheden (…) vi (får) genaktiveret de umødte behov og de frustrationer, der fulgte med” (Simon, 2005).
